Aktiviteter

OBS – ændret tidspunkt til kl. 12.30 søndag d. 5. januar

Gør din indflydelse gældende  

Kommunen har i forslag til kommende lokalplan skrevet 60 m2 beboelse og 2 småbygninger på hver 10 m2 samt krav om, at der er mindst 2½ m. mellem bygningerne og der skal være mindst 2½ m. fra skel. Det gælder kun for kommende bygninger – ikke for eksisterende og lovlige bygninger.

Det kan blive vanskeligt at placere bygningerne i anlagte haver efter kommunens forslag. Kommunen modtager gerne forslag fra de enkelte foreninger. Både om kommende bebyggelse og ophold udenfor sæsonen.

Har du en konkret ide er du meget velkommen til at komme forbi kontoret søndag d. 5.januar ml. kl. 12.30. Hvis der er interesse for at lave et udvalg, gør vi det. Kommunen skal have vores forslag d. 20. januar.

Mvh Bestyrelsen


OBS – ændret dato og tidspunkt til søndag d. 12. januar kl. 11.

Jubilæums Udvalg

I sensommeren 2020 holder vi 70 års Jubilæumsfest i Tjørnebjerg.

Det kan blive et større arrangement, som måske strækker sig over et par dage. Selve festen er d. 29. august, så sæt X i kalenderen allerede nu.

Vi vil lave et Jubi-udvalg, som skal planlægge hele arrangementet og har du lyst til at være med i det udvalg, må du meget gerne melde dig – vi har brug for alle gode kræfter !!

Du kan melde dig ved at skrive en mail til: bestyrelsen2750@gmail.com og/eller du kan komme til en indledende snak på kontoret søndag d. 12.januar  kl. 11.

Mvh Bestyrelsen