Sidste opdatering : 10/07/2007

 Kolonihavernes Fællesrepræsentation - KHFR's         

fremturende metoder !

Desværre er det ikke altid de intentioner som en organisation bliver markedsført under der holder vand, når den mener at have fået fodfæste.

Det gælder åbenbart også for fællesrepræsentationen som mener sig berettiget til at annoncere Andelshaverne "Tjørnebjerg" som værende indmeldt, selvom dette      på ingen måde er tilfældet.

Det er muligt at man på denne måde forsøger at få flere til at melde sig under fanerne, til glæde for en formand der fører sig frem med egne udlægninger af hvad en selvstændig forening kan og må bestemme på en lovlig generalforsamling.

Umiddelbart kan man undre sig over at den fremturen der har været over for Kolonihaveforbundet for Danmark, om gammeldags, konservativ, og diktatorisk styring uden visioner, åbenbart skal føres videre under et andet navn.

Desværre ser det ud til, at det der startede som en protest over netop disse ting, vil blive videreført - under fællesrepræsentationen, en forening som efter udtalelser af formanden på den generalforsamling hvor hun fik lov til at fremlægge "sin sag", måske ikke eksisterede om nogle år ! 

Man spørger sig selv: er dette et "forbund" at bygge fremtiden på?                       

 p. b. v.
 
Carsten Nielsen

formand